Peter Louis-Jensen, Poul Erik Nielsen og Albert Bertelsen
Venstre: Peter Louis-Jensen, Midt: Poul Erik Nielsen, Højre: Albert Bertelsen.
Korsør Kulturhus
26. juni til 5. august til 2026
Peter Louis-Jensen (1941-1992) var en dansk kunstner, der er kendt for at have introduceret kunstformen happening i Danmark. Han blev uddannet på Den eksperimenterende Kunstskole i København fra 1961 til 1968. Louis-Jensen eksperimenterede tidligt med happeningformen og var en af de første i Danmark til at gøre det. Hans værker fokuserede på livet og samfundet, og han deltog i Thylejren i 1970, hvor han vakte stor forargelse ved besættelsen af Hjardemål Kirke. – Se mere i udstillingsbogen ved udstillingens start og på nettet. Grafik er erhvervet gennem Den Danske Raderforening.
Albert Bertelsen (1921-2019) var en dansk kunstmaler, litograf og illustrator. Han var 25 år på Vejle skiltefabrik. Hvorefter han levede af sin kunst. Bertelsens malerier er ofte i grønne farver med landskabsmotiver og naivistiske, færøske og norske landskaber, gårde og kirker fra Vejles vestegn, portrætter af særlinge og særegne mennesketyper fra nær og fjern. Også skildringer af sten, grene og frønnet træ indgår i motivverdenen. Grafik er byttet til samlingen fra andre kunstforeninger Se mere i udstillingsbogen og på albertbertelsen.dk
Poul Erik Nielsen (født 1947) - en kunstner kendt for sine abstrakte billeder, der ofte involverer arkitektur og figurative elementer. Han har været en del af Huset I Asnæs siden 1982, han arbejder med forskellige grafiske teknikker, herunder akrylmaleri, foto og collage, og hans værker fremhæver en kulturel og historisk dimension. I værket ”Generation MM” rettes fokus mod de mennesker, der var voksne ved årtusindeskiftet. Det er mennesker, der har oplevet store forandringer i samfundet og som lige nu står over for konstante krav om fornyelse, omstillingsparathed og innovation. I løbet af den sidste halvdel af det 20. århundrede er mange værdier faldet og nye trådt i stedet, ofte med større vægt på det individuelle end på det fælles. Det er en udvikling, der har fået mennesker til at fjerne sig mere og mere fra hinanden og skærpet følelsen af at stå alene. Grafik købt hos kunstneren i kulturhuset. Se mere i udstillingsbogen og på p-e-n.dk.
